Vinen stammer fra vinstokke, som blev plantet i 1969. Druerne er Corvina 60% Rondinella  20% corvinone og andre druer 20 %. I den lokale tradition kendes denne type vin som "Recioto scapá", dvs "Recioto (den søde udgave af Amarone) som stak af". Det er en sød Recioto, der bliver ved med at gære videre, indtil den ikke længere er sød nok til at betegnes som Recioto men ej heller tør nok til at kunne kaldes Amarone. Udbyttet er ekstremt lavt: mellem 25 og 35 liter most for hver ethundrede kilo druer og kun ca. halvfjerds procent af det bliver til vin. Det betyder 17 til 25 flasker pr. ethundrede kilo druer. Vinen lagrer først på rustfri stål og senere i 2-3 år på store egetræsfade. Vinen bliver kun produceret, når gæringen stopper spontant. Paolo Galli siger: "Naturen bestemmer: vi laver Ammandorlato kun engang imellem, i de gode årgange, dvs. når druens sukkerindhold er svært at tæmme. Den smager lidt som de anaboliske, hyperkoncentrerede, der er populære nu, men langt langt renere; i mine og i traditionens øje er det ikke en rigtig tør Amarone. De gamle her i Valpolicella havde en definition for det: "ammandorlato", dvs. tør men smagen minder lidt om mandel/marcipan-smag. Denne vin er ideel til lagrede oste, til rødt kød med sursøde eller stærke saucer, og som en af de få vine der går til chokoladeholdige desserter." Marco, Paolos bror og medansvarlig for produktionen, tilføjer: "Personlig kan jeg bedst lide den til at slutte et måltid med eller solo". Da jeg spurgte om det var en meditationsvin, svarede Marco "Det er en antimeditations vin: den jager alle tankerne væk!!! og kulden!"