For at undgå at det hele går op i bananer og briller, vil jeg foreslå noget, som jeg troede var en gimmick men som viste sig at være et rigtigt klenodie. Det hele starter med Luciano fra Santa Sofia, der fortæller  mig, at han snart vil frigive en Amarone, som er noget “rigtigt rigtigt specielt”.
Jeg spørger om prisen og da jeg hører den, siger jeg “Forget about it”. Og det var for et par måneder siden, da Island endnu ikke var kommet på auktion.
“Glem det: den er for dyr, ingen Amarone kan koste så meget og hvis jeg skal bruge så mange penge, køber jeg en portvin: du ved godt, at jeg ikke bryder mig om de ultravoldsomme Amarone...
” Luciano lød lidt fornærmet: “Den er ikke ultranogetsomhelst. Det er en 2003, den indeholder 15% og vi har kun lavet 5.597 nummererede flasker....”.
“Com’on, Luciano: det er en fin salgsgimmick.
Hvad har du med Palladio at gøre, hvad har Amarone med Palladio at gøre: vinen var ikke engang opfundet, da arkitekten levede.... “Carlo: Santa Sofia, vort firma, har til huse i en af de mange og måske mest særprægede palladianske villaer her i Veneto, netop Villa Santa Sofia.....”.
Det var sgu rigtigt! Arkitekten havde brudt sine klassiske rødder og uden at forråde dem, havde han præsteret at forvandle en klods af en bygning til noget, der virker luftig og moderne den dag idag.
Men vinen var stadigvæk alt for dyr: for det halve kunne jeg sælge én af mine Rhagos 2004 “....og så er det ikke bare en vilkårlig Amarone: der følger en bog med, der både fortæller om Palladio og om vores villa. I bogen kan du se de etiketter, der har deltaget i den europæiske konkurrence, som vi udskrev blandt arkitekter og tegnestuer. Vinen kommer i en specialbygget trægavekasse og vi har kælet for alle detaljer. Det er ikke bare en Amarone: det er et samlerobjekt, et fint håndværksstykke vi har arbejdet i fem år på for at realisere”.
OK, tænkte jeg, lad os afsløre det bluff: “Luciano: jeg lover intet men send mig en prøveflaske og hvis jeg kan lide vinen, skriver jeg om den, men jeg bestiller kun det antal, som jeg har solgt på forudbestilling. Nul lagerføring.” Luciano må have været ret sikker i sin sag, fordi efter et par dage bankede FedEx på døren i Virum med en kasse.

Siden I nu ser kassen, flasken og bogen (143 sider på italiensk og engelsk) på billedet, kan I gætte at jeg kunne lide vinen. Mere end det, faktisk var jeg totalt imponeret! Vi er i en klasse med Dal Forno, Quintarelli, Bussola men uden at fornærme nogen, vil jeg sige at denne 2003 har en vigtig ekstra dimension: en fantastisk harmoni. De store Amarone bærer ofte præg af en ubalance i alkohol: her er de 15% totalt integreret i frugten og den superlange smag. Hvilket i øvrigt også gør vinen meget holdbar. Ikke femhundrede år som Palladios byggekunst men godt en ti-tolv år fra nu. Jeg må dog indrømme, at indholdet i flasken var ganske kortlivet hos mig: det forsvandt samme aften. Hvilket, believe it or not, sker uhyre sjældent i vort “smagelokale” og det er altid tegn på, at vinen er noget for sig.

Derfor er det uden tøven og med stor glæde, at jeg tør anbefale – og på det varmeste – denne unikke vin. Et must for arkitekterne, for inkarnerede Amarone fans og et must for alle dem af jer der snakker vin og med rette forguder de ovennævnte Amarone-Masters. I lyset af både smagen og håndværket er prisen 1.105,- kr. meget fornuftig.