Hvis der skulle udkåres en historisk vin, så er Malvasia den vin, der har præget Europas vinhistorie: den optræder i antikken (navnet stammer fra den græske afskibningshavn Monemvasia), i middelalderen, i renaissancen, i Shakespeares komedier, den er til at finde i de små og i de store middelhavske øer, hvert land har taget druen til sig à la kært barn: malvoisie, malmsey, malvasia, malvasier.
I Venedig kaldte man vinudskænkningsstederne slet og ret for "malvasie".
Og den malvasia, der var mest værdsat, var den der kom fra øen Candia, idag: Creta, som var venetiansk besiddelse. Uden at druen ellers optager megen plads på den samlede europæiske vinmark, udmærker den sig ved stadigvæk at blive dyrket hist og pist alle vegne. Den er idag nærmest en lokal begivenhed, næsten en hemmelighed, den første vin som producenten deler med gæsten. En vin det er rart at genopdage. Fremragende vin for sig selv, men også en dejlig læskende aperitif og en ideel dessertvin til frugtdesserter, tørre kager, ja, sågar lidt chokolade kan den klare: "la dolce vita". Er I glade for Moscato d'Asti, for Asti Spumante og for søde, lette men fyldige, boblende aromatiske vidundere, så skal I ikke gå glip af *MALVASIA DOLCE* fra Tirelli.
Hav altid en flaske eller to på køl. Bacchiske oplevelser og euforiserende øjeblikke