Denne Rosso spiller på den kendte toskanske spændstighed. Der er en opfattelse, som er lige så
udbredt som den er forkert, at Rosso di Montalcino skulle være Brunellos lillebror. Rosso er en anden vin, en lidt bedre daglig vin
af den samme drue som Brunello (sangiovese grosso), men som regel fra yngre vinstokke og fra dele af vinmarken, der har en mindre
gunstig beliggenhed. Rosso kan frigives til salg året efter vinhøsten og derved være en kilde til likviditet for vinbonden.
Naturligvis kan der findes Rosso, der koster en del penge, respekt for håndværket: personlig dog, anser jeg en Rosso di Montalcino med et priskilt
over de 125,-/135,- kr. for at være noget af en misforståelse. Som regel fra producentens side.
I denne Rosso 2010 fra Quercecchio finder I den lyse rubinrøde brilliante farve, som baner vejen for lys rødfrugt, ribs, en smule
sødme og den klassiske bid, der minder om Earl Grey. Det er en “målrettet” vin, der vil nydes i selskab med maden
men kan dog sagtens serveres solo, blot lidt afkølet. Det er den vin, der smager godt, lige så godt som
alle de gode toskanske vine, som I plejer at blive imponeret af, når I er på ferie dernede: “Horfor kan vi ikke få sådan en vin i Danmark?”
Det kan I nu. Holdbarhed: 2010-2016, men jeg vil sige, at den optimale nydelse er 2011-2013.
Bestillingsseddel
Carlo
Nye afgifter
Søgning
Mutina
MUTINA (*) Lambrusco Grasparossa di Castelvetro 2011 DOC