OM DE VINSMAGNINGER VI ARRANGERER DEGUS


0,00 DKK

Product picture

Beskrivelse


Jeg bliver tit spurgt om jeg arrangerer vinsmagninger og hvad det koster. Herefter et lille skema som jeg håber kan besvare de mest almindelige spørgsmål, men I er velkommen til at skrive til mig hvis I ønsker nærmere detaljer.

 

1) UDSKÆNKNING PÅ LAGERET:

Typisk søndage fra 13:00 til 16:00. Nyanskaffelser, vine på tilbud. Åbent for alle. Pris: 0,- kr,

 

2) "GÅ HJEM"- SMAGNING:

Hos bestilleren. Typisk mandage, onsdage, torsdage.Tidspunktet fra ca. kl.: 15 til ca 18:00-19:00. Jeg stiller op med 18 til 24 vine, som medarbejderne kan pege på og smage. Der bliver besvaret alle relevante spørgsmål og der bliver lavet et særskilt tilbud på dagens vine. Pris: Der betales kun for de vine der er trukket op og udskænket. Forudsætning er dog, at der er et vist antal deltagere, som regel 25-30 eller derovre. Derfor er denne type smagning mest velegnet til større firmaer, vinklubber, personaleforeninger. Det afholdes typisk hos firmaets kantine eller anden velegnet lokale.

 

3) VINSMAGNING & FOREDRAG

Typisk mandage, onsdage, torsdage. Tidspunktet efter aftale. Der smages 7-9 vine som illustrerer aftnens tema. Dette kan være en generel "Italien rundt" eller en bestemt vinregion, (fx Toscana), en vin (fx Barolo),  eller en vintype (fx dessertvine, mousserende vine, hverdagsvine osv). Pris: der er en minimum garantipris på 3.500,- kr. men ellers skræddersyes prisen efter antal deltagere og det valgte emne ( en Barolosmagning vil altid koste mere end en Lambrusco-smagning).

Sted: typisk firmaets kantine men ellers efter aftale.

 

4) PRIVAT UNDERVISNING/PRIVAT SMAGNING

Bruges ofte som fødselsdagsgave, bryllupsgave eller af folk, der skal på ferie i Italien eller har købt hus i Italien  eller som vil vide mere om italienske vin, gastronomiske og kulturelle forhold  i det hele taget.

Pris efter aftale. Sted: enten hos kunden eller et sted efter aftale.