2010 Rosso delle Miniere Montescudaio DOC, Fattoria di Sorbaiano

2010 Rosso delle Miniere Montescudaio DOC, Fattoria di Sorbaiano

155,00 DKK

Vejl. udsalgspris 155,00 DKK

Lagerstatus: 60 stk. på lager
stk.

Dens mest fremtrædende karakteristik er druesammensætningen:
sangiovese 60%, malvasia nera 10%, cabernet Franc 30%.

Holdbarheden: 2020-2023. Optimale drikvkevindue: nu til 2020

Hvad laver cabernet franc i denne vin og i dette hjørne af Toscana? Her får det "at studere vinen" en anden betydning end den I havde tænkt: jeg dykkede ned i arkiverne og fandt ud af, at engang i december 1993 havde jeg faktisk præsenteret vinen som "Den uforsætlige DOC eller den mislykkede Supertoscano". Læs med: "Toscana bliver ved med at give os saftige overraskelser. Montescudaio er et lille distrikt og der er ikke mange italienere, der aner hvor det ligger. Overfladisk kan man sige, at Montescudaio-vinene fødes som en Chianti-variant: i de røde Montescudaio DOC finder vi næsten de samme druer, som vi kender fra Chianti. Men de lokale DOC vedtægter tog allerede fra starten højde for de lokale historiske forhold og tillod, at vinen kunne fremstilles med 30% cabernet franc, som blev importeret allerede i Middeladeren  og 10% "andre druer" end sangiovese, trebbiano og malvasia. Oprindeligt betød det ikke andet end at vinbønderne ikke var tvungne til at skille sig af med de type druer, de måtte have i deres vinmarker: malvasia nera, barbera, canaiolo, colorino og andre. Disse kunne nemlig indgå i den tilladte "frispil" zone: 10% andre lokale druer. For Rosso delle Miniere blev de tilladte ti procent malvasia nera. Vinen har bevaret sin klasse og er nu blevet en etableret skønhed.  

ETRUSKERNES KYST

Det er den del af Toscanas kyst, som strækker sig fra Livorno i nord til Piombino, lige overfor Elba øen, i syd. Rent vinmæssigt er det et slaraffenland med kendte producenter som Sassicaia, Tua Rita, Gajas Ca Marcanda, Le Macchiole, Casa di Terras Maronea, Le Fornacelle, Grattamacco, Ornellaia  og mange andre, mindre berømte men lige så leveringsdygtige i gode vinoplevelser. I den nordligste del lidt mere ind i landet finder vi Sorbaiano, hvis vinmarker er plantet på “terra rossa”, rød jern- og kobberholdig jord. Det var her, at først etruskerne og senere romerne havde deres kobberminer. Navnet er gået videre over i Husets visitkortvin “Rosso delle Miniere”. Det er en vin fremstillet på 60% sangiovese, 30% cabernet franc og 10% malvasia nera. Jeg præsenter den i 6 årgange  2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011.  Det er det, jeg kalder “seriøse vine”. Fyldige og tætte: har brug for iltning og mørt rødt kød.

Cabernet Franc er med til at give vinen et lige så elegant som overraskende krydderi og en fornem smagsprofil. Det er næsten oplagt at tale om vinens “mineralitet”: det sprøde ledsages af meget rene tanniner med lang smag- En tør vin der er meget blød og frugtrig: en ideel harmonisk balance mellem stof og garvesyre. Alt ”pakket ind” i en intens fyldig krop som har kunnet tåle den omhyggelige barrique-lagring og som fremhæves af den. Vinen “hænger ved” og vil have godt af en dekantering et par timer før servering.

Meget holdbare vine. Om 2006 skrev jeg: Drik nu og til 2014. Og dog: en god vinven skrev : "Og så vil jeg da lige nævne, at vi drak vinkælderens næstsidste flaske Rosso delle Miniere 2006 i går aftes – Helt på toppen…!  (O.M. 18.01.16)