NOSIOLA. Lige som malbec for Argentina og pinot nero for Bourgogne er nosiola den hvide kendingsvin for Trentino
HASSELNØD
Navnet er den lokale variant for rigsitaliensk "nocciola" og refererer til den farve, som drueklasen antager, når druen er moden. Den giver en vin, som er delikat, med fin duft, lav syre og derfor velegnet til alle retter, hvor vinen skal være til, men ikke skubbe maden ud af tallerknen. Ideel derfor til grøntsagsretter, fiskeretter, rejer og som funklende dejlig aperitif: nyd den solo, mens I laver mad og smid en sjat eller to i en ovnstegt mørksej, som jeg gjorde i mandags. Det er en sprød og saftig tør vin, der behageligt vil overraske alle hvidvinselskerne. I Trentino er nosiola basis for den lokale Vin Santo.
Druerne stammer fra vinmarken Vigalzano (500 meter over havets overflade) ved landsbyen Pergine Valsugana. Produktionen er på ca 11.000 flasker. Vinen lagrer i et par måneder på sit eget bundfald og ellers på rustfri stål. Medium fyldig, behagelig i sin fremtoning men i besiddelse af fin syrestruktur, der gør den velegnet som allrounder og ved alle lejligheder hvor vinen skal være fyldig men ikke tung. Denne årgang 2022 vil blive ved med at smage godt til ultimo 2025. Serveres ved 8-10 grader hvis solo, 10-14 til maden.
FRIST FOR FORUDBESTILLING OG -BETALING: søndag den 22. juni 2025
JERES BETALINGER BLIVER TRUKKET: løbende
Vinen ventes på lager: UGE 26