2017 Malvasia Secca IgP  0,75 liter Paola Lantieri RR22

2017 Malvasia Secca IgP 0,75 liter Paola Lantieri RR22

149,00 DKK

Vejl. udsalgspris 149,00 DKK


Lagerstatus: 6 stk. på lager
stk.

Allerede de gyldne reflekser i den dybe strågul farve fortæller os at vinen kommer fra solens domæne. Vi mødes af dufte som er lige så delikate som intense. Vi kan tyde ananas, nektarine, lime, kamille, det hele indhyllet i noter af havsalt. Smagen er tør, saftig, fyldig og i perfekt balance. En vin som jeg forestiller mig er ikke meget anderledes fra den grækerne drak i sin tid. Prøv den solo, som bydevin ved en højere temperatur (18-20 grader) for at opleve vældet af detaljerne i duften og smagen: ved en lavere temperatur (15-17 grader) vil den være en perfekt ledsager til grillstegte fiskeretter, krydrede fiskeretter, risretter af orientalsk snit og som ledsager til ferskner, melon og ananas.

Akoholstyrken er : 10,93% (11% på etiketten) Produktion på: 5.650 trekvartliters flasker..

 

 

For de søde "søstre" se herefter:

 

 

VULKANSK VINOPLEVELSE

Malvasia delle Lipari er en dessertvin fremstillet på Malvasiadruen.
Druen har sit navn fra den græske afskibningshavn Monemvasia, og derfra har både vinen og druen fundet vej til stort set alle de store vinproducerende lande. Malvasia kom formentlig til Sicilien,
da grækerne koloniserede øen tre fire hundrede år før vor tidsregning.

Malvasia delle Lipari kommer fra øen Vulcano, som er en af de små Æoliske Øer (Vindens Øer) nord for Messina, Sicilien. Øen var feriested for Paola Lantieri, som var meget betaget af øens skønhed.
Da et gods på øens mest vilde og uturistede sted for ti år siden blev sat til salg, lod hun drømmene styre og solgte sin supermarkedskæde for at blive vinbonde.

Vinstokkene står i sort vulkansk sand, og der bliver ikke brugt kunstgødning. Druerne høstes ultimo august og lægges derefter to uger til tørre på stråmåtter, hvilket bevirker, at druernes farve skifter fra gyldengul til gyldenbrun. Efter presning passer mosten for så at sige sig selv, og resultatet er en sød vin hvor sødmen og solens kraft er tempereret af den vulkanske jordbund og af havets salte vind.

Vine kan drikkes nu eller gemmes op til otte år. Den anbefalede serveringstemperatur er 20 grader, men vinen smager også fint afkølet - både solo og til desserter og chokolade.
Efter at flasken er blevet åbnet, kan vinen ved køleskabstemperatur og godt tilproppet holde sig op til en måned.

 

 



Ovenstående præsentation er såmænd god nok men hvil lige øjnene på de to billedere her, vinmarkerne hvor druen dyrkes

Stedet hedder "Punta dell'Ufala": Ufala er det lokale navn for de muslinger der suger sig fast til klipperne.