2019 Barolo cru Monvigliero DOCG i Bré TT25

2019 Barolo cru Monvigliero DOCG i Bré TT25

495,00 DKK

Vejl. udsalgspris 495,00 DKK


Lagerstatus: 32 stk. på lager
stk.

Jeg troede at det var alt for højt prissat og det sagde jeg til Giorgio Barbero, ønologen der overser produktionen hos denne forholdsvins nye producent i Verduno kommune. Jeg blev gjort til skammen: først af deltagerne i smagning som både roste og købte vinen og senest af mig selv i går aften, da jeg tog resten af flasken hjemme for at smage den sjat der var blevet tilovers. Et kærtegn af en Barolo ! Har straks presset producenten for en højere tildeling og selv om prisen forbliver relativ høj er min anbefaling: køb så mange som I har råd til og et par flasker til. Stor Barolo, stor vin! (Årsagen til mine tvivl om prisens rigtighed var bl.a. at vinmarken Monvigliero aldrig har været betragtet på top-top niveau i Barolo. Det er ikke længere så: der er en snes andre gode producenter der ejer vinmarker i Monvigliero og navnet er ved at møve sig ind i Barolo'ens superliga: den aromatiske palet og den brede smagsspektrum af denne 2019 er noget af de bedste jeg har smagt længe i Barolo.

Hej Carlo,

 
Så blev det tid til at smage på "I Brè Barolo Monvigliero 2019", som jeg lovede at vende tilbage til.
  
I vinglasset fremstår vinen med en flot granatrød farve og orange reflekser og er næsten gennemsigtig. Næsen domineres af friske røde frugter, sommerlige blomsterdufte samt lette krydderier. På tungen og i ganen gentages de friske røde frugter, der blander sig med fløjlsbløde tanniner og en frisk syre, hvilket bidrager til at opretholde vinen i en flot balance. Dette er en fremragende Barolo, som besidder en udsøgt elegance og lethed, der får vinen til at minde om Ar.Pe.Pe's topvine fra Valtellina-dalen (hvilke i min optik er kæmpe ros). Samtidigt ligger denne Barolo-stil langt fra nogle af de tunge og kraftige Barolo'er fra Serralunga d’Alba eller Monforte d’Alba. Om det skyldes den kølige Monvigliero mark i Verduno, højden over havet hvor druerne er dyrket eller årgangen, vil jeg lade være usagt, men elegance, harmoni og fløjlsblødhed er tre superlativer, jeg vil tilknytte denne flotte Barolo. Vinen blev smagt over to dage og var knivskarp begge dage. Jeg var overrasket over, hvor drikkeklar denne 2019 Barolo var, men det var kun dejligt at blive så positivt overrasket 😀🍷🇮🇹
 
Med venlig hilsen
(S.A. 23. april 2024)